top of page

STÅ STÆRKERE
I DIG SELV

Få hjælp gennem psykoterapi til at skabe klarhed, ro og retning.

Start

Oplever du udfordringer i livet?

Skab indre ro, mental overskud – og find hjem i dig selv.

Har du udfordringer i livet, der spænder ben for dig?

Føles hverdagen i dig som en kamp – måske på jobbet, i familien eller når du sidder for dig selv?

Måske føler du dig overvældet og utilstrækkelig i dine relationer. Måske står du et sted i livet uden retning. Måske føler du dig ensom, både når du er sammen med andre, og når du sidder alene.

Jeg tilbyder psykoterapi, der hjælper dig med at genopbygge overskuddet, styrke selvfølelsen og finde en vej frem, når livet føles uoverskueligt.

+45 49 49 01 07
_S2A8488_edited.jpg
ydelser

Kan du genkende dig selv her?

Fokusområder i et psykoterapeutisk forløb hos mig

Work/life balance

Undersøg, hvad der presser dig i arbejds- og privatlivet, og hvad der skaber indre balance.

Relationer

Undersøg dynamikker i nære relationer, og hvordan de påvirker dig.

Lavt selvværd

Arbejd med følelsen af ikke at være god nok, som den du er, og styrk din tro på dig selv.

Grænser & behov

Arbejd med at mærke dine behov og udtrykke dine grænser tydeligere.

Angst & frygt

Undersøg, hvad din angst forsøger at fortælle dig – i krop og sind.

Mistrivsel

Når hverdagen føles tung, og glæde eller energi mangler, kan det være tid til at stoppe op.

Svære følelser

Øv dig i at mærke, rumme og navigere i dine følelsesmæssige reaktioner.

Livskriser

Undersøg det, der vælter dig, og hvad der kan støtte dig i svære livssituationer.

_S2A8203.jpg

Et rum med nærvær, tryghed og fortrolighed

Jeg møder dig med nærvær, åbenhed og respekt, og jeg skaber et trygt og tillidsfuldt rum – uden krav eller fordømmelse og med plads til hele dig.

Sammen undersøger vi det, der fylder i dig, i et trygt møde, hvor du bliver mødt med nærvær, nysgerrighed og respekt.
Undervejs i samtalerne:
 
  • Jeg stiller spørgsmål, der hjælper dig med at sætte ord på det, du oplever
  • Vi er opmærksomme på dine tanker og kropslige reaktioner, og hvordan de hænger sammen
  • Vi undersøger mønstre i dine reaktioner og ser på, hvordan du kan begynde at handle anderledes i situationer
  • Du får nye perspektiver og redskaber, som du kan afprøve i dit tempo og mærke, hvordan de påvirker dig..
I samspillet mellem os kan du begynde at mindske presset i dig selv og styrke din evne til at finde ro og stå stærkere i dig selv.
om mig

Om mig

Mit navn er Nicholas Jary. Med en baggrund i kommunikation og marketing har jeg i flere år arbejdet med at formidle budskaber og skabe forbindelser mellem mennesker og virksomheder.

Over tid voksede et ønske om mere nærvær og dybde i mit arbejdsliv. I en svær livssituation opsøgte jeg en psykoterapeut, og oplevede for første gang, hvordan samtaler kunne skabe reel bevægelse. Det praktiske perspektiv og den aktive tilgang til forandring tiltalte mig, og det blev starten på min vej ind i psykoterapien – og grundlaget for Mind & Balance.

 

Jeg er i dag under uddannelse som psykoterapeut ved Vadum Dahl Institut, hvor vi uddannes i at arbejde med det hele menneske.

ELTON-JUNE-22-043_edited.jpg

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

_S2A8405_edited_edited_edited.jpg
  • Hvad er psykoterapi?
    Psykoterapi (samtaleterapi) er en tryg og fortrolig proces hos en psykoterapeut, hvor I sammen udforsker det, der fylder i dit liv. Gennem samtaler får du: • Indblik i dine tanker, følelser og kropsreaktioner • Perspektiver på gamle mønstre • Redskaber til at håndtere udfordringer i hverdagen.  Formålet med psykoterapi er ikke at give hurtige løsninger, men at skabe større forståelse, øget handlekraft og indre ro – i et nærværende terapeutisk rum baseret på tillid og respekt.
  • Hvad kan psykoterapi gøre for dig?
    Mange søger terapi for at genfinde balancen, håndtere stress og bekymringer eller få ro på tankemylderet. Omdrejningspunktet kan være i privatlivet såvel som i arbejdslivet. Andre ønsker at forstå deres følelser bedre, styrke selvværdet eller lære at sætte sunde grænser. Det kan også handle om at blive klogere på relationer, bearbejde sorg eller navigere i livskriser.
  • Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
    Begge tilbyder psykoterapi, men deres uddannelse og tilgang adskiller sig. Psykoterapeuter har en praksisorienteret uddannelse, der kombinerer teoretisk viden med intensiv praktisk træning og egenterapi. Uddannelsen har fokus på, at terapeuten udvikler evnen til at bruge sig selv professionelt i det terapeutiske rum. Psykoterapeuter arbejder med blandt andet stress, sorg og livskriser, men stiller ikke diagnoser. Psykologer er universitetsuddannede med fokus på psykologiske teorier, menneskelig adfærd og udvikling. De arbejder teoretisk og evidensbaseret, og har kompetence til at vurdere og diagnosticere psykiske lidelser. Nogle psykologer videreuddanner sig også inden for psykoterapi. ​Valget afhænger af dine behov – begge faggrupper tilbyder professionel støtte, men med forskellige metoder og perspektiver.
  • Hvad betyder det, at jeg er under uddannelse?
    Jeg er under uddannelse til psykoterapeut ved Vadum Dahl Instituttet og tilbyder samtaler som led i det praktiske arbejde under uddannelsen. Det indebærer følgende: • Jeg arbejder med træningsklienter og tilbyder samtaler til voksne over 18 år • Prisen for en session er nedsat til 350 kr • Jeg modtager løbende faglig supervision, som er med til at sikre kvalitet, udvikling og refleksion i det terapeutiske arbejde til gavn for dig • Jeg arbejder efter tydelige etiske retningslinjer, herunder tavshedspligt og respekt for dine grænser. Hvis jeg vurderer, at du har brug for anden støtte, vil jeg hjælpe dig videre.
  • Hvordan foregår psykoterapi rent praktisk?
    Hvis du aldrig har været i terapi før, er det helt naturligt at være bange eller nervøs. Det er helt normalt. Jeg er her for dig. Vi tager udgangspunkt i det, du oplever som vigtigt, og det mål, du gerne vil bevæge dig hen imod – uanset om det står klart fra start, eller først bliver tydeligt undervejs. Her er, hvad du kan forvente: • Samtalerne varer typisk 60–90 minutter • Du bliver mødt med respekt, åbenhed og uden fordømmelse • Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig – stort eller småt • Vi forventningsafstemmer og arbejder ud fra det mål, du ønsker at bevæge dig imod • Jeg stiller spørgsmål, der hjælper dig med at undersøge dine oplevelser, følelser, tanker og det, du mærker i kroppen • Du bestemmer selv, hvad du vil dele, og du behøver ikke have styr på noget på forhånd.

BOOK EN TID

Psykoterapi i Ikast

HAR DU SPØRGSMÅL?

Tag det første skridt

Er du nysgerrig på, om terapi hos mig er det rette for dig, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at tage kontakt.


Udfyld formularen, og jeg vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

+45 49 49 01 07

Thrigesvej 23, Ikast

Kontakt mig

bottom of page